Henrik Ibsens skrifter

Det gør mig meget ondt at frøken Klingenfeld har kunnet ​lade sig henrive til at tilskrive Dem et sådant ​brev, som det, der herved tilbagesendes. Ved ​hendes afskedsbesøg hos os sagde jeg hende udtrykkelig at det kun var ved ​oversættelsen af Henrik Jægers bog at man ønskede hendes medvirkning. Jeg tilføjede derhos at ​ mit nye skuespil vilde blive oversat i Berlin. Af hvem vidste jeg dengang ikke. Men hun yttrede ikke med et eneste ord noget ønske om at få sig dette arbejde overdraget.

Det er vel muligt at jeg i ​mit brev til hende kan have sagt at jeg «meget gerne» skulde have betroet hende mit nye skuespil, hvis ikke sagen allerede havde været ordnet på en anden måde. Men jeg synes, hun burde have

Faksimile

forstået at dette udtryk ikke var at opfatte anderledes, end som en almindelig høflighedsformel. Thi havde jeg virkelig ønsket hende til oversætterinde ved denne anledning, så havde jeg naturligvis derom henvendt mig til hende. Men en sådan henvendelse kunde aldrig falde mig ind fordi jeg ikke ansér hende for skikket dertil. Det er ikke så ret længe siden at hun yttrede til min hustru at hun ikke forstod meningen med ​ «Vildanden». Og jeg er temmelig sikker på at det vil gå hende ligedan med mit nye skuespil.

At jeg intet heller ønsker end at alt må forblive ved den mellem Dem og mig trufne aftale er naturligvis en selvfølge. ​Manuskriptet er for et par dage siden sendt til København og de trykte ark vil derfra efterhånden blive Dem tilstillede hurtigst muligt. På omstående side afskriver jeg personlisten da ​denne og titelbladet ikke går i trykkeriet forinden det øvrige af bogen er færdigt.

Med hilsener til alle gode venner tegner jeg mig

(Handlingen foregår ved sommertid i en liden fjordby i det nordlige Norge.)